En mulig årsag til stress?
Hvor meget energi bruger du på at forsøge at ændre ting du slet ikke har mulighed for at ændre? Og hvor meget energi du bruger på at lave om på, eller tage ansvar for andre personer? Er du egentlig bevidst om det?
Nogle gange kan alene bevidstheden om at vi ikke kan ændre på en situation eller person være nok til at vi stopper med at forsøge, også selvom vi altid har opfattet det som vores opgave. Andre gange må vi lede dybere efter en bagvedliggende årsag for at få givet ordentligt slip.
En mulig årsag til stress? Allersværest kan det være når vi må erkende at vi ikke kan lave om på andre personers prioriteringer og opførsel og at det dræner os for energi når vi forsøger. Vi er i stedet nødt til at have fokus på vore egne grænser i situationer/relationer og lære at stå fast på dem.
Og selvom vi måske ikke altid er lige religiøse, så kan vi måske alligevel bruge sindsrobønnen til noget fornuftigt.
"Gud give mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen".
Har du brug for hjælp til at kunne give slip? Eller brug for hjælp til at finde dine grænser og stå fast på dem?
Bestil en tid online her.
Her kan du læse mere om hvordan jeg ellers abejder med stress problematikker.