Vi kan alle være et sted i livet hvor vi har brug for at passe ekstra godt på os selv. Uanset om det er har fysiske eller psykiske årsager, tilbyder jeg derfor psykoterapi i forskellige rammer.
Forholdsregler i klinikken
På min klinik i Silkeborg kan vi sidde med god afstand, og der vil være mulighed for at spritte før og efter din session. Til rådighed er der selvfølgelig håndsprit, og jeg har mulighed for at iføre mig mundbind og holde ekstra afstand, hvis du har brug for det.
Walk-and-talk
Tillader vejret det, tilbyder jeg sessionerne som walk-and-talks i naturen. Her kan vi holde den anbefalede afstand og evt. finde et sted at sidde, hvis vi skal vende de tungere emner. Der vil være forbehold for omlægning af planen, hvis det står ned i stænger, eller der er snestorm. Ring eller skriv, så booker jeg en tid til dig, og vi kan planlægge hvor vi skal gå.
Online psykoterapi
Har du ikke mulighed for, eller er utryg ved, at forlade hjemmet, tilbyder jeg sessioner over Skype. Vær gerne logget på 5 minutter før vores session starter, så vi kan udrede eventuelle tekniske finurligheder.
Ring eller skriv, så får vi booket en tid til dig.